mandag den 30. marts 2015

Pause... med avisen

En ufo er hentet op af kassen...
Et sjal jeg begyndte på ... øh.. før kofte og genser!!

Det grå blev for trist at kigge på...
Jeg trænger til lidt farve og mønsterstrik igen..
Aquamarine farver...  selvfølgelig!
Farven lyser op.. 
Her ses klippemaskerne og mine dovne fair isle snoninger; den første ligger altid lige op ad udtagningen i kanten.

Måske sjalet bliver gjort færdig denne gang????

fredag den 27. marts 2015

Med hul i.....

hul i mønstret altså....
Jeg har ikke strikket hulmønstre; for jeg kan ikke se, hvor jeg er kommet til og hvor jeg skal hen... for bare huller!
Så aftenens opgave kom bag på mig...

Jeg var jo kørt ned til Tind...
Jeg nyder at dreje fra... køre hen ad markvejen og så se bygningen ligge smukt i landskabet.
Det er et uventet syn, der midt på marken...

Lysene byder velkommen...
og inden for risler det fra vandkunsten midt i rummet og rundt omkring er der tøj og tasker og.....

Oppe på 1. sal er et lille garnhimmerige...

Den trøje helt ude i højre side af billedet kunne jeg godt tænke mig at strikke... jeg har mønsterhæftet, købt på et tidligere besøg hos Tind.

Ca. en gang om måneden er der strikke cafe.

Vi var en lille eksklusiv flok i går.
Så snakken gik... undtagen da vi skulle igang med hul mønstret...


Så blev det stille ... HELT STILLE!



Mønstret var heldigvis helt enkelt over 7 pinde... og efter lidt startvanskeligheder og lidt i bakgear kørte det derudaf....

Vi havde fået et lille nøgle af Isagers lækre tweed udleveret til strikkeprøven.
Blødt og lækkert, en blanding af 70% uld og 30% mohair.

Jeg mente så, at det var lige lovligt langhåret til mig.. om man ikke kunne strikke det i den Bomulin, vi var blevet præsenteret for tidligere....


Vi blev jo informeret om nyhederne i butikken før vi kastede os over "hullerne"...

Jo, jeg fik en prøve af garnet....

Det var ikke nemt!!
Bomulin er mere glat og hårdt spundet og tråden arbejder mere mod end med mit strik...
Så fik jeg prøvet det!

Jeg vil prøve mønstret (og mig selv af) med en tyndere uldtråd fra lageret... senere...
Men aftenen var en succesoplevelse indenfor hulmønstre.
YES!



Kl 21.30 var det tid at gå ned af trappen,
forbi vandkunsten...
og køre hjem....


Jeg har lært noget nyt, hver gang jeg har deltaget i en strikke café!

Pas de Deux... pas til to?


Vi fik fornyet vores pas på Ferie for Alle messen i februar...
for vi ville da være klar i gooood tid...

Og så er det de andre ikke kan holde takten!
Opringning fra Borgerservice i går klokken 19.30!!!
Og igen til morgen klokken 8!
Jeres pas er ikke i orden!!!
Altså kørte vi til Herning...og brugte formiddagen på den tur.
For det var Herning Borgerservice, der havde lavet pas... sådan vupti på feriemessen...

Nå, de kan jo ikke gøre for at leverandøren ikke har orden i systemerne...

Nu venter vi så på at få nye pas... igen...
PS Desværre blev billedet ikke bedre denne gang!

torsdag den 26. marts 2015

Så kan jeg jo også bare

køre ned til Tind i aften...

Mit møde med netværksgruppen blev aflyst pga. sygdom, det giver plads til at deltage i Strikkecafé hos Tind.

Det er længe siden jeg har deltaget... Der har været andre aftaler i vejen...
Det plejer at være rigtig hyggeligt med informationer om nye garner i butikken, lidt strikketeknisk undervisning og plads til snak, strik og kaffe/te.


Billedet er sakset hos Lad maskerne falde

tirsdag den 24. marts 2015

Endnu mere jeg gerne ville ........


Madam Munch frister med sine spændende strikke-rejser....

Til Holland d. 28.9.-3.10.2015 med fokus på de smukke fiskertrøjer.


Og så frister hun med gentagelse af Estlandsturen i maj 2016...
Hvilke spændende planer mon hun ellers barsler med....?

Fiskertrøjer et faktisk et spændende tema.

Dels er det smukt håndværk, dels nødvendigt strik, dels egns/regions/nations-bestemt...
Der er så mange spændende finesser i de forskellige design.


Prøv lige at kigge under ærmet på denne trøje.....


Jeg købte bogen som souvenir på en London tur....

Og så dukkede dette op...
Der sker også noget i København...

Strikkefestival i København 
Lørdag 26. september fra kl 9.00 – ca 22:00 og søndag d. 27. fra kl 9:00 til ca kl 14:00.
I Indre by Kulturhus, Charlotte Ammundsens plads 3, 1359 Kbh K. Hele festivalen er i Knitwork’ens tegn og der vil være god mulighed til at få ny inspiration og
netværke. Man kan også følge med på Facebook....

mandag den 23. marts 2015

Avisen.....

Det går da fremad...
størstedelen er strikket...


Mønsterstriben måtte lige revideres et par gange!
De farver er så upålidelige...
Ligger på bordet og ser fine ud sammen og ser helt tåbelige ud strikket sammen!

Jeg har ikke helt besluttet hvilke farve jeg vil strikke inden i kraven...


Så nu holder jeg pause med det tunge strik her og begynder på ærmerne...

De bliver strikket oppe fra og som i opskriften, men jeg samler ikke masker op i ærmegabet... jeg strikker ærmerne i "løs vægt"!



Det er nu praktisk med en "målestok", mens man strikker...

søndag den 22. marts 2015

Seriøst strik på Industrimuseet

Industrimuseet i Horsens er bestemt andet end maskiner...
ja, dem er der mange af...
men der er flere huse med forskellige udstillinger...

Jeg besøgte Klædeskabet, hvor jeg fik en god strikkesnak med en engageret medarbejder.

Fortsatte over til Maskinhallen,
hvor "Seriøst strik... for sjov" har deres udstilling i den bagerste halvdel.


Det er en lille inspirerende udstilling.
Man skal give sig selv tid til at nyde de fine teknikker, den kreative tilgang, farver og leg med garn og muligheder.

Der står små info tavler med navn på udstilleren og info om baggrund og tanker om arbejdet....

Inspirationen ligger vist lige til højrebenet....


Holstebropigerne havde tilføjet en QR kode til deres info tavle.

Der ligger et musiknummer: Små hjul med Erik Grib....
Og så får deres værk en helt ny betydning.



En anden tog udfordringen bogstaveligt


og strikkede et Klædeskab...


Hanne Mark fandt inspiration i flisegulvet


og kombinerede det med dominostrik.

Det sort/hvide kunne også udtrykkes på denne måde...




Der er mange fine detaljer... og vi fotograferede løs....

Hanne skulle også dokumentere den fine udstilling...



Foreningen var vært og bød på et lille glas og et stykke kage ....


Det kunne nydes... mens man nød udstillingen...
Jeg nød at møde folk fra foreningen, blogland og fra Castberggård....

Der lå små kort ... hvis man nu gerne ville vide mere....

lørdag den 21. marts 2015

Sct. Jørgen og Dragen... findes mange steder...

også i Holstebro...   Faktisk findes han mange steder i Holstebro!
Esben Graugaard skriver:

Næsten allesteds nærværende er han – Sct. Jørgen – også i det tyvende århundredes Holstebro; med eller uden drage. For mange blot et navn, som så mange andre, men også en indgroet del af byens identitet for mange bysbørn. Få tænker vel på ham når de går ned ad Sct. Jørgens Bakke, færre vel når de frekventerer værtshuset Sct. Jørgen.
Børn kan gå i Sct. Jørgens Skole, spille i Sct. Jørgen Blæserne eller som spejdere være medlem af Det Danske Spejderkorps Sct. Jørgens Trop. Og mange bor i en lejlighed tilknyttet boligselskabet Sct. Jørgen, ligesom byens sportsverden har såvel en bokse- som en skakklub, der bærer navnet Sct. Jørgen. Nævnes bør da også Sct. Georgs Gilderne for denne Georg er én og samme skikkelse som Jørgen. 

Helt udenom ham kommer ingen imidlertid, som når man passerer skulpturen af ham og hans drabelige kamp med dragen på Store Torv; eller når man får øje på ham siddende til hest på kommunens officielle papirer.
Den hellige Jørgen er ganske flot, som han sidder der i sin gule rustning på den hvide hest, i færd med at stikke lansen i den grønne drage, der har forladt sit skjul under broen og nu møder ridderen ovenpå den røde pælebro; således fremtræder Holstebros byvåben i dag, et resultat af talrige ændringer og versioner af samme tema gennem århundreder. 

Legenden om Sct Jørgen i Holstebros udgave:
En sådan lindorm (drage) var på farten og kom derved til byen ved Storåen. Her fandt den ud af, at broen over Storåen midt i Holstebro var en både passende og behagelig bopæl, så her slog den sig ned. Den viste sig hurtigt at være et ubehageligt bysbarn, for med stor appetit satte den tænderne i alle som passerede broen og slugte dem, dog først efter at have sønderrevet dem. Ingen mænd i Holstebro skulle nyde noget, for én ting er at være en dygtig handelsmand eller håndværker, men derfra og til at risikere liv og lemmer for en lindorms skyld er der ret langt. Derfor var det en stor lettelse for byens indbyggere den dag en modig rytter kom hertil og gav sig i kamp med lindormen, som det lykkedes ham at dræbe. 
Rytterens navn var Holst og ganske naturligt kom broen efter ham nu til at hedde Holstes bro, og senere fik hele byen navn deraf: HOLSTEBRO!

En anden forklaring på bynavnet lyder sådan:
I 1274 nævnes Holstebro første gang ved navn i et brev fra biskop Thyge af Ribe. Udtrykket "Et vadested ved Storåen" blev til et ”holdested ved broen” - og heraf måske navnet HOLSTEBRO... 
Men den forklaring er da ikke nær så spændende!

torsdag den 19. marts 2015

Det vil jeg OGSÅ gerne med til.....

Kender I det... Facebook eller mailbakken informerer om spændende arrangementer , som man SÅ gerne vil se/deltage i!
Jeg synes det lyder så spændende.....Måske andre også gerne vil se/ deltage????? 
Først kom denne: 
Seriøst strik -for sjov åbner en udstilling på Industrimuseet i Horsens d. 22.3.2015...
”Industrimuseet i masker” 
”Seriøs strik…for sjov” har ladet sig inspirere af bygninger, genstande eller materialer på Industrimuseet, og de har brugt vinteren på at fremstille unika strik. Det er blevet til en mangfoldighed i udtryk, materialer og teknikker, som spænder fra dieselmotorens stempler omsat til pulsvarmere over tørklæder med indstrikkede bogstaver til ”Telefonistindens TV-trøje” Industrimuseet i masker kan ses frem til 26. april 2015. Entré 60kr.
Så dukkede denne op: 
StrikkecaféMandag den 23. marts kl. 19-22. Hørvævsmuseet, Nårupvej 30, Glamsbjerg.
Vi får besøg af Vibe Munck fra Spindelvæven. Vibe vil fortælle lidt om hvordan det er at have en lille garnbutik, hvordan hun startede for 11 år siden og om hvad det er det gør hende og hendes butik lidt speciel. Vibe fylder bilen med garner i alverdens farver (hendes garner ligger ofte i ca 80 farver), lidt eksklusive strikkepinde, unikke strikkekit i eget design og også kit og materialer til løbbinding. 
Strikkecafeen koster kr. 35 for gæster og er gratis for medlemmer. Der vil være mulighed for at købe kaffe og the med kage i cafeen.
Jamen altså... der er jo også foredrag om strik tirsdag den 24. marts kl. 19. ved Hanne Pjedsted på Give-egnens Museum:
 " Strik... fra nytte og nøjsomhed til en ny nødvendighed?"
Vi strikker i 2015, selv om det strengt taget, hverken er fornuftigt eller økonomisk nødvendigt.
I billeder og sporadiske nedslag i kulturhistorien forsøger foredraget at finde nogle mulige svar på, hvorfor strik igen er blevet så omfattende og populært.  Hvor kommer teknikken fra, hvordan har den udviklet sig gennem tiden, og hvilke nye ”betydninger” giver det for os at strikke i dag?
Efter foredraget vil der være mulighed for at drøfte, hvorfor vi strikker anno 2015 samt få føjet et par små nye teknikker til sin kunnen, idet vi slutter med en lille mini-strikke-workshop med garn og pinde.
Medbring derfor meget gerne en smule garnrester og strømpepinde, der passer i tykkelsen til garnet.
Pris: 50 kr. inkl. kaffe/te og kage

Uhhhh.... det er svært at vælge!

onsdag den 18. marts 2015

Af kommentarer bliver man klog(ere)...

Husk lige, at der er Strikkehygge på biblioteket i Holstebro kl. 18.30 i aften!



Jeg lagde link ud til indlægget "Dovenskab???" i Facebookgrupperne Fanøstrik og Sjaler og tørklæder og jeg fik ros og kommentarer med på vejen...

Der er  mange, der synes, det er bøvlet, knudret og svært at få en ordentlig trådspænding i starten af et sjal, fordi der er så få masker at arbejde med. For dem kan denne metode være en god løsning.


Kommentarerne viser også, at der blev tænkt over mulighederne:
Men når du får flere masker strikker du så ikke rundt?
Jo, det er tanken at strikke rundt, når der er masker nok til en rundpind... Denne metode er tænkt til dem der ikke kan lide vrangpinde eller magic loop...

I teorien kan man da bare fortsætte op af og binde garn enderne... så skal man ikke klippe og være bange for at noget løber; man har jo selv bundet knuderne!

Desuden kan man skabe et pænere farveforløb i spidsen, hvor det tit bliver nogle brede striber i forhold til længere oppe af sjalet.

Birthe P. strikkede et helt sjal på den måde for en del år siden og brugte enderne som frynser på sjalet.
Det var da en fiks måde at bruge enderne på. Jeg kan nu bedre lide en strikket kant, den kildrer ikke i næsen...

Ku man ikke brodere mønstret i sjalets spids?
Jo.... Men det vil vel lægge sig "uden på" i forhold til det strikkede der ligger "nede i"?




Lige nu strikker jeg ikke sjal... 
Men arbejder hårdt på Eriks avistrøje... 

Er nu næsten nået op til ærmegabet! 



tirsdag den 17. marts 2015

Give-egnens Museum er bestemt et besøg værd!

En særudstilling om strik lokkede mor og mig på tur til Give.

Det blev en rigtig god oplevelse.
Dels strikke-udstillingen, dels museet, som vi blev meget overrasket over.

Museet et lyst og indbydende, opdelt i en afdeling om de gamle håndværksfag, en afdeling om hedebondens gård, en afdeling om tekstiler og husflid og til sidst et rum til særudstillinger.
Desuden er der indrettet en skolestue af den gamle skole!
Og et lille historisk køkken, hvor vi kunne købe kaffe, te, saftevand og vafler bagt på brændekomfuret.

Den herlige stol var det første vi mødte!


Vi startede i gangen med handel og håndværk



Her var Høkeren med alt, hvad man måtte have brug for til den daglige husholdning... og lidt til...



Selv spytbakken er kommet med!


Og oppe under loftet hang diverse potter, kander og andet af serien Køkkenblå emalje...


Snedker, tømrer, skomager....
tagtækker, på engelsk Thatcher!

og bødkeren, Cooper på engelsk...


Vi snakkede lidt om det sjove i erhverv og navne.. møller, smed...!

Smeden havde en stor udstilling, men det er jo også et fag der alle dage har haft stor betydning for både land og by....

Her stod vi og kiggede på brandvæsenet...

Billedet mor står og kigger på er af en Falck-station...Far var Falck mand!



Inde på hedebondens gård kunne man se, hvor fattigt de har haft det.
Og hvor hårdt et liv, det har været.




Der skulle meget arbejde til før ulden blev til klæde...



Der var dog også plads til socialt samvær, på nutidsdansk,  

Æ bindstouw, som Blicher fortæller om.
Det var før radio, tv, ipad mm....



Særudstillingen binder før og nu sammen i nyt strik, inspireret af gamle beklædningsgenstande og teknikkerne der fra.

Som strikkerne siger: "Vi en den første generation, der har kunnet strikke af andet end nødvendighed".



Strømperne er nok det allerbedste billede på nød og nødvendighed...

Håndstrikkede med fine detaljer og endda finesser, som en rosa kant og hulmønster til initialer...
Lappet og repareret i en uendelighed....



Eller disse lange strømper.

Begge er forfødrede, dvs. der er strikket nye fødder på skaftet, der ikke blev slidt, som det nederste af strømpen.




Denne uldklokke har givet inspiration til flere projekter med sildebensmønstret strik...


Den er nu også et studie værd i sig selv.....



Det er bl.a. blevet til et skørt og et spindelvævstyndt sjal.

To verdener forbundet i ret og vrang!




Der var også en lang særk i moderne fortolkning...


Jeg var fascineret af det smukke bælte i dobbeltstrik!


Neverkont er en gammel teknik der er kommet frem igen...



Vi gik rundt i et par timer og sluttede ude i det historiske køkken.

Sad ved køkkenbordet og fik kaffe og en nybagt vaffel.
Og en god snak med to andre voksne damer og vaffelbageren.
De beundrede mit sjal (jeg havde mit Alfabet sjal på).
Det gav en hyggelig snak over kaffen om strik, sjaler, Århus og Århusmasken, vikinger og til sidst om Castberggård.
Man kan nå langt omkring på kaffe og vafler!

Mætte af indtryk kunne vi køre hjemad....

Give-egnens Museum er bestemt et besøg værd!