lørdag den 26. oktober 2013

Hyggelig Husflidsfestival

Endnu en dag med håndarbejde i fokus!
Mormor, manden og jeg var til Husflidsfestival på Husflidsefterskolen i Skjern.
Som altid en god oplevelse.
Der var mange forskellige stande og lige som Fredericias Kreative Dage dækkes et bredt udsnit af  interesser m/k: Træarbejde, Pergamano, Biavlere, spind, strik, væv, patchwork, løbbinding, glasgravering, stenslibning .........
Alle var dedikerede, fortalte om deres hobby og delte gerne ud af deres viden. Jeg kunne så deltage med min blog og mine sjaler. Jeg føler mig altid beriget efter sådan en oplevelse.
Efter to timer var mormor og jeg trætte og fyldt af indtryk. Erik gik stadig rundt og snakkede!
Heldigvis dukkede han hurtigt op... og vi kørte hjemad..... Mens snakken gik om hvem der havde set hvad og snakket hvor og fået at vide af hvem.....!
Det er sjovt så forskellige oplevelser, vi kan få det samme sted!

Nu trænger jeg også til en pause.....

fredag den 25. oktober 2013

Kreativ fredag i Fredericia

Slapper af hjemme efter en god hygge-tøse-tur til Kreative Dage i Fredericia. 
Ankom ved 10.15 tiden og gik kl 12.30. Da kunne jeg ikke rumme mere. Indtryk og lydtryk blev for meget!
Men tiden blev udnyttet til at besøge de mange smukke, spændende, inspirerende stande.
Det er et godt bredt udvalg af udstillere i år. Noget for alle interesser m/k. 
Tak til alle, der kom og fik en snak om mit sjal og bloggen..... Det er så hyggeligt at møde andre strikkeglade! 
Om jeg købte noget? Tre blade hos Familie Journalen! Det er den billigste tur til dato!
Jeg havde skam kig på en symaskine (over budgettet!), garn (skal bruge af lageret!), strikkepinde KnitPro Carbonz (var ikke kommet i "min størrelse"), div. bøger (altså, der skal jo være plads på hylden!) 
Mit fornuftige alter ego fik mig ud af hallen med tre blade i tasken 0;-)
Kan I se glorien skinner?????? 

onsdag den 23. oktober 2013

Holstebro Strikkegruppe er i gang....


 Vi var 12 omkring bordet. En god blanding af folk på og uden for arbejdsmarkedet!
Der blev snakket og vist strik og delt tips og viden. Det var bare dejligt at være med til.
Nogle var allerede i en strikkegruppe, men ville gerne være med til at udbrede glæden ved strik/håndarbejde.
Det var vidt forskellige projekter, der var gang i. Tykt garn og tyndt garn, stort og småt.
Jeg fik vist syteknik på en lille skive med hakker i; det kunne blive til fine små knapper. Det skal da prøves!
Næste gang starter vi ud med at lære om dobbeltstrik.
Der medbringes garn og pinde, der passer til. Evt. bomuldsgarn, så kunne man jo strikke en grydelap. Og ternet papir og en blyant, så ville hun vise os at tegne mønster til.
Jeg ser frem til at få genopfrisket/genoptaget mit dobbeltstrikkursus fra Fanø.
Vi enedes om at mødes 3. Onsdag i måneden (dog ikke december).
Næsten møde er d. 20.11.2013 kl. 18.30 - 21.00 på biblioteket, medmindre vi finder ud af at låne lokale andetsteds.
Jeg glæder mig allerede til vi ses igen!

mandag den 21. oktober 2013

Ugen står i håndarbejdets tegn!

Først og fremmest er jeg spændt på om det lykkes at få startet en
STRIKKEGRUPPE i HOLSTEBRO.
Første møde er på onsdag d. 23.10.2013 kl. 18.30. Vi samles ved skulpturen i hallen foran Biblioteket. Anni har nøglerne og lukker ind og ud!
Ses vi????

FOA kom også med en invitation til Strikke aften... det kunne jeg da ikke sige nej til. Så jeg glæder mig til godt strikkeselskab i aften på fagforeningen.

Fredericia lokker med Kreative dage... Og jeg har købt billet til datteren og mig! Fredag formiddag skal vi bare ose håndarbejde, husflid og hvad der ellers dukker op på ruten rundt.
Jeg ser også frem til at mødes med to strikke/patchwork-glade... vores bekendtskab startede via Kreative dage for et par år siden. Forbindelsen er holdt ved lige på Facebook og mail....

Lørdag er der Husflidsfestival på Husflidsefterskolen i Skjern. Det skal vi have Mormor med til. Det har været en fast udflugt gennem mange år. Vi nyder synet af de smukke arbejder og får snakket med en masse. Alle er glade for at fortælle og dele deres hobby.... både udstillere og gæster.

Jeg tager Garnnøglesjalet over skuldrene.... Prik til mig.... Det kunne da være sjovt at snakke sammen !!!!

søndag den 20. oktober 2013

Så'n en vil jeg osse ha'!

Siden jeg strikkede Avisen til min mand, har jeg været lidt ... misundelig.. !

Og da æblerne stadig er lagt på hylden, er der plads til nyt projekt.

Der er lavet en strikkeprøve.
Den er vasket og tumblet!

Og opmålt:
24m er 10 cm i bredden



36 p er 10cm i højden.

Det er strikke med Supersoft (selvfølgelig!!!)
Bundfarven er Mariner. Den anden er en stor cone, der bare stod på hylden... Der står "Tusk" inden i paprøret.


Og så skal det omsættes til trøjens mål....
Jeg vil strikke mørk bundfarve i hele trøjen.

Jeg vil lave en ombuk af 5 cm rib, en omgang ret, en omgang vrang, en omgang ret i bundfarven.
På forsiden strikkes 5cm en lys, en mørk på p 3.

Skift til p 3,5. Derefter to omgange bundfarve, en omgang kontrast, to omgange bundfarve.

Og så strikkes der Avis ....
Det er fordelt med 2 mix, *3 mørk, 12 mix* x 8, 3mørk, 2 mix. Gentages på den anden halvdel af omgangen.
(mix= begge tråde på en gang)



Godt begyndt........

Der kommer sikkert ændringer undervejs...
Det er en del af udfordringen!

fredag den 18. oktober 2013

Efterrationalisering....

Så blev den blå trøje færdig.
Strikket i chunky uld/bomuld. På pinde 4,5.
Efter udregning lært på workshop med Else Schellerup.

Og hvad har jeg så lært af det.....

Konstruktionsmæssigt fungerer udregningerne fint.
Jeg skal dog gøre ærmerne med flade i toppen, så sidder de bedre ovre skuldrene. Så jeg har fusket lidt med syningen lige ved skuldersømmen.

Halsåbningen er anderledes!!! Og jeg kan mærke at jeg er mere til klassisk åbning midt for! Gerne med en dyb halsåbning med knapper.

Og så skal jeg ikke lave mere uld/bomuld... det er blødt og behageligt i brug, men det falder tungt og er ikke så slidstærkt som uld. Jeg kunne evt. bruge uld/bomuld eller andet blødt garn på indersiden af halsbelægninger... Eller sy noget fleece i, som jeg så på Fanø.... Det kán gøres pænt!

Nu skal den vaskes.. Og den skal nok blive brugt, når vinterkulden sætter ind!

tirsdag den 15. oktober 2013

Og så til noget helt andet....

Jeg kontaktede Garnudsalg; man kunne ikke sige, hvornår der kom nyt Alfa på lageret (chefen er på (tiltrængt) ferie) Og Anonym (som jeg har mailet med) skal sende langvejs fra = dyr i porto!
Altså har jeg besluttet at lægge æblerne til side og vente til den rigtige røde er tilgængelig ... jeg køber en hel cone! ... og så strikker jeg kanten.

Men en rigtig strikker bliver ikke arbejdsløs.... Der ligger jo projekter til færdiggørelse....

Det blå garn jeg startede op med den anden dag... blev pillet op igen... For stort....
Jeg gennemgik og redigerede mine udregninger fra Workshoppen på Fanø; Design din egen trøje.


Og det blå garn bliver til en trøje med et Guernseymønster midt for (fundet i Aschehougs Strikkebog).


Garnet er en tyk uld/bomuld (p 4,5) som jeg synes passer bedst til et helt enkelt mønster.



Skitsen fra Fanø bliver til knapper langs borten.




Skuldrene skal strikkes sammen.
Ærmerne ... kommer senere!

søndag den 13. oktober 2013

RØDT er ikke bare RØDT!

Nu har jeg begået en strikkeprøve mere!


Gjort bogstaverne kraftigere.....


Strikket en livlig grøn farve med.....


Men det spiller stadig ikke efter mit hoved!


Det er for letbenet. Det ligner tutti-frutti farver. Der er ikke det rette modspil til æblerne!



Egentlig ved jeg godt, hvad der er galt med min kant!

Jeg har ikke nok af den Alfarøde højlandsuld!
Den Alfarøde er det, der giver æblerne det varme, indbydende, lokkende udseende. Der er ikke brugt så meget i æblerne, men nok til at give tyngde og form.
Og det er det der mangler i kantens farver!
Derfor har jeg lavet strikkeprøver og gjort knuder på mig selv og mine rundpinde for at krybe udenom...
Det kan man ikke!
Farver er enten / eller og de gør kun, som de selv vil!

Er der nogen der har noget Alfarød Højlandsuld liggende , som de vil sælge til mig???
Der er nemlig ikke noget til salg på Garnudsalgs side!

En indholdsrig Lørdag i godt selskab.

Sikke en vidunderlig efterårsdag hvor dramatiske skyer, blå himmel og solskin skiftede hen over Djurslands bakkede landskaber og glimtede i vandet ved Ebeltoft vig.
Jeg var på tur sammen med vores datter.
Hovedmålet for udflugten var Ken Zier's udstilling One Man One Beach i Ovalen på Fuglsø Centret.
Og det var hele turen værd.
Vi er begge fascineret af havet. Vi elsker at gå tur der i både storm og stille. At betragte vandet og lyset, lytte til vinden og bølgerne.
Og vi gik lige ind i malerierne. Fortabte os i farver og virkning af penselstrøg på lærredet. Kunne høre de dovne bølgeskvulp. Mærke den kolde vintervind.
Bare jeg vandt i Lotto!

Nå, turen startede faktisk på Glasmuseet i Ebeltoft. Der var mange mennesker i byen og vi fandt ud af, at der er Ebelfestival hele ugen. Med gratis buskørsel rundt i byen i en rød rutebil fra for længe siden. Jeg tænkte Dirch passer, Gitte tænkte Palle, Polle og Ruth... Vi er to forskellige generationer!!!

På museet så vi udstillingen Ocean, så vi holdt os i temaet HAV!



Glas er fascinerende.
Det kan laves til alt muligt!



Former.
Farver.
Udtryk.


Disse goplelignende elementer var både fascinerende og fik os til at tænke på noget fra Patologisk... (Sygehusansatte=Miljøskadet!

Spejlinger af glas i vand gav en helt specielt visueloplevelse.







Fra den permanente udstilling.

Efter madpakken kørte vi til Fuglsø centret og efter alle de skønne havmotiver videre til Gl. Estrup,
hvor vi startede i herregårdskøkkenet med en tiltrængt kop kaffe ved langbordet med den smukke dekoration.



Patchwork udstillingen var vi lidt skuffede over. Vi var enige om at flere af værkerne ikke var så pænt færdiggjorte som vi syntes de burde være.
Så dem sprang vi hurtig over og koncentrerede os om de bedste!



Og dem nød vi!



Rødkål i stof!!!




Og til pynt ude på gårdspladsen....
Det er jo et landbrugsmuseum!


Tag selv turen i efterårsferien.
Der er nok at se på og der sker noget alle vegne!


fredag den 11. oktober 2013

Kunsten at vælge......

Det er så dejligt at modtage kommentarer på bloggen. De bliver læst og forslag taget til efterretning!
Og der bliver strikket flere prøver...
Og diskuteret farver og virkning med alle, der kommer ind af døren i det lille hjem!
I dag skulle jeg køre med min veninde til møde i netværksgruppen. (Det er hende jeg strikkede Melonjakken til!) Hun blev beordret ind i udestuen: Sig hvad du synes!!!!!



Vi er enige om at den røde bund med lyse bogstaver gør sig bedst...

Bagsiden...
Ja, den kunne jo være lys med blå skrift?

Eller??????

torsdag den 10. oktober 2013

Lys, oplyst, belyst, aflyst......

Jeg strikkede kant i går aftes... Det så godt ud, de røde farver glødede i aftenlampens skær....

Og her til morgen i det dunkle grå sparsomme morgenlys.... kunne jeg næsten ikke se teksten...

Hold da op en skuffelse...

Jeg tændte lyset og voila.... masser af rødt!

Det skulle lige tænkes igennem!
Spildt arbejde er på godt jysk TRÆLS!



Dagslyset hjalp på udseendet ...
Men det er ikke helt godt!
Andre farver i kanten???


Grå?

Grafit?



Sort "lakrids"?


Sortbrun, "sorten muld"?


Jeg satte mig til at strikke små prøver...
"Lakridsen" blev fravalgt, den var for massiv og tung i farven.


"Sorten muld" blev strikket op.... nja....
Prøvede så med en grønlig bund.... neeej...

Strikker med Grafit nu...
Den tiltaler mig mest...

Men lad os lige få noget dagslys!

onsdag den 9. oktober 2013

Efter Fanø.... eller mere oprydning?

Den sidste workshop jeg deltog i var Design din egen trøje med Lene Randorff.
3 spændende, koncentrerede timer bevæbnet med strikkeprøve, målebånd og regnemaskine. Hun fortalte, at hendes kolleger mente, det var umuligt at nå målet på 3 timer... men vi gjorde det!!!
Velforberedte og med et godt oplæg og vejledning.
Jeg kom hjem med 3 siders udregninger på ternet papir!
Det har så ligget i skyggen af æblerne....

Men i går aftes nåede jeg til kanten på sjalet.. og ville have et foto af det.
Men måtte pænt vente på dagslys...

Og legede lidt med Picasa.....
Det giver da en ide om hvad det ender med!

Så mens jeg ventede blev kassen med garn (Rosa fra Suveræn strik, som bare ikke passede på mig!) fundet frem og jeg slog masker op ud fra mine udregninger. Der bliver indlagt et lille Guernsey mønster, fundet i Aschehougs strikkebog, midt for og bag. Sådan et ret/vrang mønster bryder fladen uden at trække strikketøjet sammen. Det bliver ikke det strikketøj jeg først griber efter, men den skal nok blive færdig. På p 4,5 går det rimeligt stærkt!

PS
Burde løbelængde/100g omregnes til strikkeminutter/m?????

søndag den 6. oktober 2013

Selvdisciplin????

I kølvandet på den omgang oprydning fandt jeg en trøje, der har ligget... i en pose... sådan til TV og køreture! Den havde (endnu) ingen ærmer eller halskant.

Det har den så nu!!!!
For i takt med efterårets komme steg behovet for sådan en helt enkelt, ikke for tyk, tilathavepåunderenjakke ting.

Garnet er uld/bomuld købt for længe siden hos Kenneth. Tror farven hedder Salvie...
Modellen er Liselottes... Den kan hentes på Ravelry.
Jeg har strikket med to tråde, pind nr.4.

Jeg har lavet "knap op i halsen", hæklet knaphullerne.... Jeg skal have luft af og til ;-)

Jeg har "pyntet" trøjen med en lille fin snoning i siderne, midt for, under ærmerne og i raglan-linjerne.
Jeg er faktisk ret godt tilfreds.

Den er blevet rigtigt lækkerblød. Glæder mig til at tage den i brug!




Ind imellem "ævler" jeg videre.
Der mangler endnu en række æbler...

Det ser lidt fersk ud.. men jeg tror, at kanten vil give et spark til farverne.
Jeg har bestemt mig for at (gen)bruge Navy Heather i kanten, samme som på Garnøglesjalet. Jeg kan godt lide den måde den spiller op til de røde nuancer.

Vi får se... når jeg når så langt!

torsdag den 3. oktober 2013

Orden i sagerne.....Nu skulle det være...

Uha... Jeg har længe skulet til de uorganiserede bunker, der var opstået af for mange ideer og påbegyndte projekter...
Garnet var godt nok i kasser ...i hvert fald det meste.... men ikke i de rigtige kasser... og så alt det løse!
Så en dag "alene hjemme" blev udnyttet til at gå i krig med gamle opskrifter, løsblade, UFO'er, ukurrente garnnøgler i løsdrift, ferieminder med alt for meget papir, burrebånd og stofrester......
Det krævede altså et par kaffepauser.

Men nu er jeg godt tilfreds med mig selv 0:-)


Jeg kunne ikke have det hele i reolen...
men der blev i hvert fald mere gulvplads....
ind til videre...
Pludselig har jeg igen alt for meget i gang....
Nu kan jeg jo finde det hele!


Er jeg den eneste med det specielle problem?????

tirsdag den 1. oktober 2013

Strikkegruppe i Holstebro


Vi kan låne lokale på biblioteket d.23.10.2013 kl.18.30.
Vi mødes ved skulpturen og Anni lukker os ind /ud.
Medbring strikketøj, kaffe/te og kalender.
Vi kan så aftale fremtidigt møde, sted, tidspunkt mm.
Jeg ser frem til, at vi kan få etableret en gruppe af  garngale strikke-entusiaster!
Ses vi???? Giv et praj!