mandag den 13. november 2017

På tur til København. 7.11. Christiansborg. Frokost i Tårnet. Rundetårn...

Tirsdag var en rigtig dejlig dag.

København er nu smukkest i solskin!

Vi startede i de kgl. Repræsentationslokaler, hvor der er udstilling om Peter von Scholten.

Vi fik også blå futter på og sad så og ventede på, at det blev tid til rundvisning.
Der kom flere og flere med blå futter....

Vi valgte selv at gå rundt; der var simpelthen så mange med på rundvisningen og så ville vi alligevel ikke kunne høre noget. 

Det er en interessant blanding af kolonitid og almindelig info om stedet.

Som spisebordet med myggenet... med slidser i siden, så tjenerne kunne servere for herskabet!

Jeg bliver lige imponeret af stedet og rummene hver gang.

Som taffelsalen...

Og historien bag det lange bord..

Smukt indrettet er stedet funktionelt til mange former for modtagelser og fester...

Riddersalen er imponerende...
Både størrelse og de store gobeliner... hvad man så end mener om dem..

Også her er der genbrug i indretningen...

Jeg synes, det er så smukt og spændende at gå rundt på borgen.
Vi spiste frokost i Tårnet. Vi var heldige at få et bord, selvom vi ikke havde bestilt plads. 
Det er altså specielt, at blive modtaget med historiske oplysninger om pladsen, vi skulle sidde på og en smilende, nærværende betjening.
Vi blev anbefalet "Den nemme frokost": Kokkens bud på smørrebrød og dertil vin/øl og kaffe.
Vi fik to stykker smørrebrød; et med hønsekødssalat og et med kartoffel; luksusanretning. 
Dertil fik jeg en øl og de andre vin. Det hele blev rundet af med en god kop kaffe. 
Ih, hvor jeg nød det.
En god skive brød med kartoffelstykker, hjemmelavet mayonnaise, rørt gele, tynde skiver skorzonerrod lagt i isvand først, øverst tynde kartoffelchips. Den anden skive var med hønsesalat med glaskålsstykker ovenpå. Der var så mange gode smagsnuancer! 
Virkelig en sanselig frokost.
Vi trængte til at bevæge os og sluttede besøget af med at tage op til udsigten og skue ud over magtens centrum i Chr 4.s København. 

Ja... vi tog elevatoren!
Fascinerende at se byen oppe fra og se hvor mange kanaler, der snor sig gennem byen.


Derfra gåtur på Strøget. Om til Rundetårn, som vi ikke havde tænkt på som en del af en kirke! 

Vi startede i kirken; den er smuk.

Og så studsede vi over det store "bornholmer-ur" placeret lige over for prædikestolen...
Var det for at præsten kunne overholde taletiden eller for at menigheden kunne se, hvornår han skulle slutte?
Vi gik rundt og rundt...
og så detaljer, som vi ikke havde bemærket før, f.eks. Planetmaskinen.

Vi så udstillingen Nordic Noir i Bibliotekssalen.

Såmænd også et lokum... som kloge hoveder har brugt... Holberg, Ørsted, Rømer... selv H. C. Andersen..

Da vi nåede op var klokken 15.40 og solen stod lavt.

Det gav en flot skyline med byens tårne i silhuet mod vest.

Nu kunne vi heller ikke rumme mere og gik ad Strøget til hovedbanen og vores bus hjem.

Vejret var nu køligt, men flot. 
Meget heldigt!

6 kommentarer:

  1. Skøn dag i byen, og sikke mange indtryk du har fået med på billederne. Alt er jo bedst /smukkest i godt vejr ❤️❤️❤️❤️❤️❤️

    SvarSlet
    Svar
    1. En rigtig dejlig dag med masser af skønne indtryk for alle sanser😍
      Solskin pynter bare på alt!

      Slet
  2. ALT er smukkest i solskin!
    Interessant dag - ku' være, man sku' ta' sig sammen til at få set Christiansborg ... typisk, at jo nærmere man bor ved et eller andet, jo sværere er det åbenbart at få det set.

    SvarSlet
    Svar
    1. Solskin forskønner alt!!
      Ja, det er klassisk at man får det hele med, når man er på tur... Det derhjemme kan man jo altid nå😉
      Jeg tror, I vil nyde at spise i tårnet😊

      Slet
  3. ja uret i trinitatis skyldes reglen om at præsten kun måtte tale max en time. I adskillige kirken kan man derfor på prædikestolen finde fire timeglas af hvert et kvarter. men her altså et rigtigt ur foran prædikestolen. i øvrigt herfra udtrykket stammer "at tage en omgang mere", når præsten vendte timeglasset endnu engang.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ih, Tak for den gode forklaring.
      Timeglas har jeg set... men det store ur overraskede os nok!
      Vidste heller ikke at udtrykket stammede fra denne historie..

      Slet