Det er jo hvinende koldt... Det er strikkevejr!

Minus 8 grader og strid vind gør det nærmest ubehageligt at være ude.

Vi har heldigvis ikke fået mere sne, end der ses på billedet.

Fuglene æder... Der skal noget til for at holde armen.

Rovfuglen kigger forbi og så går det galt..

Bang siger det...
Og tilbage sidder en lille dusk fjer.
Især grønsisken er slemme til at flyve ind i ruden.

Jeg håber vejret stilner af og at vejene bliver farbare i østdanmark/jylland.
For jeg vil gerne til AOH Messen i Rødekro.

Ja ja... jeg har stadig lager, men jeg arbejder aktivt på at minimere det!

Da jeg havde syet 10 firkanter trængte jeg til noget strikketøj...

Jeg havde jo det lyse Madelinetosh Prairie liggende sammen med den sartgrønne Tilia.

Jeg valgte at strikke Ingen Dikkedarer igen... fordi jeg synes, strukturen i den lidt tyndere kombination passede bedst til det.

Igen er der farveproblemer ...

Det med to tråde vil jeg nok ophøre med:
Der er altid en halv maske alt for langt nede.

Det er såmænd let nok at samle den op; det er bare træls!

I formiddags bevægede jeg mig ud.
Jeg trængte til at blive klippet.
Det sjuskede halvlange vintertrætte hår var totalt elektrisk og irriterende svært at styre.

Nu håber jeg at vorherre mildner luften for de(t) klippede får!

Så kan jeg da bare sy på mit patchwork!

Godt træt af mit strikketøj kastede jeg mig over mine lapper til slumretæppe.

Nu er jeg oppe på 60 af de 84 farvede firkanter...

Men Gitte er færdigt med sit...

Der er bare flot med kanterne på.

Jeg glæder mig, til jeg kommer så langt!
Er spændt på, hvor forskellige vores tæpper bliver.

Forleden gik jeg tur og besøgte mor. Så skal der snakkes og solen var på vej ned, da jeg gik hjemad.
Det var smukt at se farverne på himlen og så er der noget hyggeligt ved tusmørket og lysene i husene.

Hvor er det dejligt, at dagene er blevet længere.

Fredag var vi til Ferie for alle sammen med alle de andre 60+ere.
Tre timers trippegang!
Med en pause ved Nyhavns fiskeresaurant. Det smagte godt.

Gitte kunne fortælle, at der var patienter, som blev forsinket pga trafikken omkring messecentret.
Vi fandt en bagvej og kom frem uden problemer,

Det går bare ikke ...

Altså Alpaka Silke går ikke sammen med mig!
Det er smukt, fint, blødt, lækkert...
Men jeg kan ikke få det til at fungere.

Jeg er startet på bluser tre gange.
Har nu strikket Kontrastsweater idet, sammen med Tilia.

Jeg har målt og prøvet undervejs...
Og det er som om garnet bare vokser... altså trøjen blev større😱

Mærkeligt!

Jeg havde trøjen med i strikkegruppen forleden.
Vi var enige om, at den var for rummelig.

Jeg fik lige Erik til at tage nogle billeder, inden han skulle til møde.

Ansigtsudtrykket siger alt!

Skulderpartiet er blevet for bredt og ærmet hænger under armen (nej, jeg kan ikke fylde det ud!)

Set fra ryggen.

Fotoredigering for at kunne se konturene i det mørkeblå.

Det er IKKE mønstret jeg er sur på.
Det er garnet, Alpaka Silke, der driller.

Jeg vil forsøge at pille op.
Måske det kan blive til et sjal/tørklæde....

Jeg viste også trøjen til netværksgruppen, som var på visit.
Vi var også enige!

Vi havde heldigvis meget andet at snakke om.
Dejligt at mødes og vende både strikketøj og livsvilkår.

Jeg glæder mig til næste møde.

Kontraster...

Manos del Uruguay er et tyndt og lækkert garn.

Kontraststykket har en lettere struktur/følelse end den mørke del.

Silke Alpaka falder mere tungt. Giver sig på en anden måde.

Jeg er storforbruger af de maskemarkører...

De angiver omgange og ind/udtagninger, så jeg kan se, hvor langt jeg er nået.

Uden for lyser vintergækker og erantis op på en grå dag.

Det er næsten et helt tæppe, men vores havearbejde har rodet lidt i løgene...

Inde er min fredslilje stadig i blomst.

Nu er der 8!

Kontrastsweater in progres...

Ærmestrik.
Indtagninger.
Optælling af omgange...

Farveskiftet skal ske i samme "højde".

Det er en flot ærmeskæring.

Jeg valgte at strikke det nederste af kroppen/bolen først.

Det lyse garn fra Manos del Uruguay er tundere end Alpaka Silke, så jeg tog en maske ud for hver 20. maske.

Var meget spændt på virkningen og proportionerne.
Men det tegne godt...
Der mangler lige en ribkant.

Farverne er svære at ramme!

Sådan et sted midt imellem indstillerne i mobilkameraet.

Mere grå end blå og mere blå en grå!

Wienerkoncert i Herning

Lørdagens musikoplevelse var i Kongrescentret i Herning centrum.
Vi havde en aftale med Gitte om transport til og fra... og så slap vi for parkeringsproblemer!
Med en plads lige foran scenen kunne vi bare læne os tilbage og nyde musikken: Der er nemlig høj ryg og nakkestøtte i stolene!
Man skal så bare have synsfeltet i brillerne til at passe...

Wienermusik.. lige noget for os tre veninder.
Og med dans til nogle af numrene.

Ekstranumrene med bl.a. den blå Donau

og afslutning med Radetzsky march er popuplært.

Der var stående ovationer og danserne fik en langstilket rød rose hver.

Damerne gik frem til scenekanten og rakte deres rose ud til en publikummer.

Og der stod jeg jo!

Vi fik vores overtøj og gik ud foran Kongrescentret.

Pyramiden over Teaterkælderen er flot med aftenlys.

Jeg ved ikke, om den oplyste gangbro er over til noget hotel?

Herning gågade... by Night.

Vi gik hen til Restaurant Flammen.
Vi var i god tid, men var så heldige at komme ind til vores bord med det samme.

Jeg fik en stor Cola og de andre en glas vin til buffeten.
Gullaschsuppe. Tunsalat, varmrøget laks, 1/2 æg og en skive brød. Råkost, kartofler, kalkun med tomat og krydderi, langtidstegt oksespidsbryst og lidt chips.
Så kunne jeg ikke mere.
Det langtidsstegte oksekød havde jeg ikke smagt før. Det var utroligt mørt og velsmagende.

Efter en dejlig aften kunne vi ringe efter vores "taxa" og blive samlet op lige uden for døren.

Gitte blev sat af hjemme på adressen og vi andre kørte hjemad...

Det gjorde godt at komme i de rummelige bukser!
Rosen blev sat i vand.
Og jeg satte mig og nød en kop kaffe og tænkte aftenen igennem.

I dag står rosen og pynter ved Eriks plads 😃

Luksusstrik med fine detaljer..

Jeg strikker med stor fornøjelse på Kontrastsweater fra PetiteKnit.
Det er så fin en skulder...

Jeg kan jo godt lide contiguous metoden og det tilsatte ærme.

Blandingen af Alpaka Silka fra Sandnes og Tilia fra Filcolana giver en følelse af luksus i fingrene, mens jeg strikker.
Det er blødt, glat, luftigt....

Nu er jeg nået til kanten med den blå på kroppen..

Og det er tid at strikke ærmer.

For en gangs skyld har jeg strikket kroppen først; for at se hvor langt et nøgle af hver rakte!
Det passede lige...

Så skulle et nøgle af hver også passe fint til ærmerne.

Først øst på... og så vest på..

Efter et screeningsforløb for brystkræft i oktober (hvor man ikke fandt noget) skulle jeg til 3 mdrs kontrol... for at se om noget havde forandret sig.
Der var en tid i Viborg i 2019!!!! Henvisning til Århus og tid d. 13.2.2018. Så vi tog på tur mod øst.
Undersøgelsen blev overstået og til vores store lettelse var der ikke noget at komme efter, som lægen udtrykte det. Jeg skal bare følge de almindelige screeninger.
Selvom man tror og håber, og prøver at tage det roligt, nager uroen og systemet går i udu. Så gassen gik af ballonen; vi orkede ikke museer e.l. og vi gik bare en tur i gaden.

Vi fandt ind hos Salling og spiste et stjerneskud.
Det smagte godt... selvom Erik kiggede lidt skeptisk på de ærtespirer, der var i salaten.

Da vi nu var i Saling, skulle jeg da op på taget...

Det er godt nok en flot anlagt tagterrasse med udsigt for alle pengene.

Jeg var oppe på "broen".

Det kildrer i min mave, når der er langt ned.

Og der er glas i gulvet!
Der gik jeg ikke ud til..

Men det er alligevel fascinerende at kigge ned på gågaden, der langt nede..

Aros er et landemærke man kan navigere efter.
Vi fandt tilbage til Parkeringshuset og vores bil og kørte hjem.

Det gjorde godt at sætte sig med strikketøjet efter den tur.

Idag skinnede solen så indbydende at vi tog en hurtig beslutning og kørte mod vest efter morgenkaffen.

Strandingsmuseum St. George ligger lige ved P-pladsen på nordsiden af slusen.

Det stod på to do listen.

Så vi startede derinde.
Det blev helt bygget om og åbnede sidste forår, vi har bare ikke fundet tid til at besøge stedet.

Udstillingerne er spændende bygget op.
Mange informationer på flere forskellige måder.

Der hænger små træplader med info som man så kan læse.
Alt er på både dansk, engelsk og tysk.

Her ligger det store anker... 4 tons!

Skibsklokken blev reddet og fik sin egen historie.

Livet ombord blev illustreret med både filmsekvenser og udstillede genstande.

Mad og traditioner.

Her fra den nederste del...

Hos officererne blev der serveret med stil...

Det kæmpestore ror hænge i tårnet.

Jeg lagde nu ikke tallene sammen...

Udsigten  fra rummet over roret er fantastisk

Der er elevator, så alle kan komme op/ned i bygningen.
Jeg vil prøve at lokke mor med derud...

Man kan se, hvordan Thorsminde ligger og skutter sig bag klitrækken.

Der er ikke langt fra hav til fjord!

Vi sluttede besøget med kaffe og kage.

Og så var det tiltrængt med en gåtur.

Stien til stranden er umulig at holde fri af sandet...
Og hvad der driver ind under stormene.

Vender man sig om ser det sådan ud.

Strid blæst fra syd gav skumsprøjt.

Åh, jeg elsker at gå herude...  Både sommer og vinter...

Men sådan en februardag, hvor mågerne flokkes i vandkanten, bølgerne bryder mod stranden og sandet fyger i blæsten...
Så blæser det også sindet igennem..

Der er noget særligt ved havet...

Og kaffen smager ekstra godt, når man kommer hjem i den varme stue.